Tilknytning: Derfor er din babys relation til dig så vigtig
Det lille barn er afhængig af voksne personers omsorg - og barnet udvikler sig i sine nære relationer. Babyen har blandt andet brug for beskyttelse, trøst og støtte i utrygge situationer. Lige så vigtigt har babyen brug for nogen, der kan støtte ham eller hende til at lære verden at kende og nogen at dele alle de gode oplevelser med. Derfor har både baby og forældre en opgave helt fra fødslen: at skabe et tæt følelsesmæssigt bånd til hinanden. Det er dette følelsesmæssige bånd, vi kalder tilknytning.
Tilknytningens betydning for barnets udvikling og senere relationer
En babys tilknytning til sine forældre har en vigtig betydning for den senere udvikling. Allerede fra fødslen begynder babyen ud fra sine oplevelser at opbygge forventninger til sine forældre og deres måder at være på. De forventninger, babyen har til sine forældre, danner grundlag for hvilke forventninger og hvilken grad af tillid, barnet vil udvikle både til omsorgsmiljøet og til sig selv. Det kan f.eks. være forventninger som: "Når jeg er ked af det, får jeg trøst og hjælp" eller "Når jeg smiler, får jeg et smil tilbage". Dermed får babyen en oplevelse af at "Andre mennesker vil mig det godt og har lyst til at være sammen med mig". På den måde kommer tilknytningsrelationen mellem barn og forælder til at udgøre en slags indre "skabelon" for de forventninger, som barnet får - både til sig selv og til andre mennesker.
Hvordan udvikles en tryg tilknytning?
Fra forskningen ved man at dét, der har allerstørst betydning for, om et barn udvikler en tryg tilknytning, er, om forældrene er gode til at lægge mærke til og forstå deres barns signaler samt reagere på dem og imødekomme deres barns behov på en tilpasset måde. Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om, at man som forælder skal være perfekt og reagere på sit barns signaler på et splitsekund. Det handler om, at man skal være god nok - være nysgerrig og prøve at forstå sit barn - for så bliver ens adfærd mere forudsigelig og meningsfuld for barnet.
- Udvikler bedre sociale evner: Børn med tryg tilknytning er typisk bedre til at indgå i relationer med jævnaldrene, udvise empati for andre og hjælpe andre.
- Udvikler bedre strategier til at håndtere deres svære følelser: Børn med tryg tilknytning har bl.a. lavere risiko for at være udadreagerende.
- Udvikler større tillid til sig selv og til andre: Børn med tryg tilknytning har bl.a. mindre risiko for at blive ængstelige og trække sig fra sociale relationer.
Dette er baseret på over 60 forskningsstudier med mere end 4000 børn sammenlagt3,4,5
Men hvad er det egentlig, at et barn har brug for?
En sikker havn
For et lille barn er verden stor og ukendt og der er mange nye og spændende ting, som skal udforskes. Men til tider kan verden også føles skræmmende. Når babyen er i en situation, der føles overvældende og måske skræmmende, har babyen brug for at blive passet på. Derfor aktiveres tilknytningssystemet og babyen vil søge nærhed og tryghed hos sine forældre, fx ved at græde, række ud efter eller kravle hen til sine forældre.
I sådanne situationer kan man sige, at forældre fungerer som en "sikker havn", hvor babyen kan søge hen, når bølgerne går lidt for højt, og der er brug for at få ro på. Når tilknytningssystemet er aktivt, er babyen ikke i stand til at lege og udforske nye ting. I videoklippet kan du se et eksempel på, hvordan det kan se ud, når en babys tilknytningssystem bliver aktiveret ,og babyen bruger sin forælder som en sikker havn.
En tryg base
Når behovet for tryghed er opfyldt, er babyen klar til at udforske verden igen og man siger at barnets udforskningssystem aktiveres. Babyen vil være mere tilbøjelig til f.eks. at være social – smile og pludre til sine forældre eller andre personer, og også have mere lyst og gå-på-mod til at bevæge sig lidt væk fra sine forældre og udforske verden og måske undersøge spændende legetøj.
Når børn udforsker verden har de stadig brug for deres forældre, men på en anden måde end når deres tilknytningssystemet er aktivt. Barnet har brug for, at mor eller far er en "tryg base", som verden kan udforskes fra. Nogle gange har dit barn blot brug for, at du holder øje og hjælper til, hvis det bliver nødvendigt. Andre gange har dit barn lyst til, at I udforsker verden sammen, og glæder jer med hinanden. I videoklippet kan du se et eksempel på, hvordan det kan se ud, når et barn bruger sin forælder som en tryg base til at udforske verden fra.
Din baby har brug for, at du er en"sikker havn" at vende tilbage til for at få trøst, beskyttelse og nærvær. Din baby har også brug for, at du udgør en "tryg base" for din babys udforskning, hvor han eller hun føler sig set og passet på, imens verden undersøges.
I videoteket kan du finde mere detaljeret viden om, hvordan du kan forstå og imødekomme din babys sociale og følelsesmæssige behov.
Podcasts:
- Tryg eller utryg? Hvad psykologer ved om babyers og børns tilknytningsstil
- Om at begå de samme forældrefejl, som din mor og far gjorde, da du var lille. Og om hvordan du undgår det.
Artikler (på dansk):
- Hvorfor gentager vi vores forældres fejl?
- Nye forskningsindsatser skal hjælpe de små i psykiatrien og kommunen
- Ainsworth, M. D. S., Blehar, M. C., Waters, E., & Wall, S. N. (1978). Patterns of attachment: A psychological study of the strange situation. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates.
- Bowlby, J. (1988). Clinical applications of attachment: A secure base. London: Routlege, 85.
- Fearon, R. P., Bakermans‐Kranenburg, M. J., Van IJzendoorn, M. H., Lapsley, A. M., & Roisman, G. I. (2010). The significance of insecure attachment and disorganization in the development of children’s externalizing behavior: a meta‐analytic study. Child development, 81(2), 435-456.
- Groh, A. M., Roisman, G. I., van IJzendoorn, M. H., Bakermans‐Kranenburg, M. J., & Fearon, R. P. (2012). The significance of insecure and disorganized attachment for children’s internalizing symptoms: A meta‐analytic study. Child development, 83(2), 591-610.
- Groh, A. M., Fearon, R. P., Bakermans-Kranenburg, M. J., Van IJzendoorn, M. H., Steele, R. D., & Roisman, G. I. (2014). The significance of attachment security for children’s social competence with peers: A meta-analytic study. Attachment & human development, 16(2), 103-136.
- Verhage, M. L., Schuengel, C., Madigan, S., Fearon, R. M., Oosterman, M., Cassibba, R., ... & van IJzendoorn, M. H. (2016). Narrowing the transmission gap: A synthesis of three decades of research on intergenerational transmission of attachment. Psychological Bulletin, 142(4), 337.
