0-2 måneder

Helt nyfødte babyer bruger meget tid på at spise og sove. Men allerede fra fødslen har babyen sociale og følelsesmæssige behov. Din baby gør allerede forskellige små ting for at søge kontakt med dig f.eks. ved at kigge interesseret på dit ansigt og sige lyde.

På denne side kan du se videoer om den sociale og følelsesmæssige udvikling hos 0-2 måneder gamle babyer.

Den nyfødtes behov for social kontakt og pauser

Babyer er allerede fra fødslen interesserede i social kontakt og har sociale behov. I videoen kan du høre om, hvordan du skaber de bedste betingelser for social kontakt med din helt lille baby.

Øjenkontakt hos den lille baby

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Vidste du, at babyen allerede kort tid efter fødslen foretrækker at kigge på sine forældres ansigter frem for andres ansigter? I videoen kan du høre mere om, hvordan du skaber ro til øjenkontakt med din lille baby.

Babyen udtrykker interesse

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Din baby kan fra fødslen både udtrykke behag og ubehag, men har du lagt mærke til, at din baby også udtrykker interesse?

Udviklingen af det sociale smil

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

De fleste forældre venter med stor længsel og glæde på, at deres baby smiler til dem. Når babyen begynder at smile til sine forældre og andre, siger man, at det sociale smil er udviklet. I videoen kan du høre mere om, hvordan og hvornår det sociale smil udvikles.

Derfor skal du tale babysprog

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Mange taler helt naturligt på en anden måde, når de taler til deres baby, men for nogle kan det også føles lidt fjollet at tale babysprog. I videoen kan du høre om, hvorfor det er vigtigt at tale babysprog med sin baby, og hvad du kan tale med din baby om.

Dette projekt er støttet af


Nordea fonden - logo hvid