Babyens sproglige udvikling - og hvordan du kan støtte den

Lige fra fødslen er babyen i gang med at lære, hvordan man kan bruge lyde og ord til at kommunikere med. Men der er lang vej fra babyens første små lyde til de første ord. Sprog er en kompleks størrelse, og babyen har brug for hjælp til at lære sproget at kende. Her på siden kan du læse om, hvordan babyens sprog udvikler sig, og hvordan du kan støtte den sproglige udvikling.

6 gode råd til at støtte ​​​​din babys sproglige (og sociale) udvikling:

  • Tal med din baby: gerne i et lyst tonefald, med korte sætninger og mange gentagelser.
  • Svar, når din baby siger noget, f.eks. ved at imitere din babys lyde eller sætte ord på, hvad din baby gør eller siger.
  • Tilbyd øjenkontakt og smil til din baby, mens I taler sammen.
  • Husk også at holde pauser og give din baby plads til at svare.
  • Syng sange og læs højt for dit barn (kig f.eks. i pegebøger og tal om det I ser).
  • Sæt ord på, hvad du tror, din baby tænker, føler og oplever. Læs mere om hvordan her.
...

Babyen motiveres til at tale af at blive talt til og få svar

Når babyen får svar på sine lyde, vil han eller hun føle sig hørt, og det giver en følelse af handlekraft og en større lyst til at bruge stemmen til at søge og indgå i kontakt.

Faktisk viser forskning, at babyer allerede fra 1-måneders alderen er i gang med at opbygge forventninger til, hvad der sker, når de siger lyde. Bliver lydene, jeg siger, ofte besvaret? Eller udløser mine lyde sjældent en reaktion? Dette har stor betydning for, hvor meget babyen vil bruge sin stemme til at komme i kontakt med andre. Allerede fra 2-måneders alderen påvirker babyens helt tidlige erfaringer med at få svar, hvor meget babyen vil bruge lyde til at få kontakt med sine forældre. De babyer, som ofte har fået svar tidligere, er også de babyer, der bruger deres stemme mest til at få kontakt med deres forældre1.

Derfor er det vigtigt, at man både taler til sin baby og besvarer de små lyde, babyen siger. Begge dele er nemlig med til at give babyen gode erfaringer med at bruge sin stemme til at være i kontakt med andre.

Babyen motiveres til at sige lyde, ved at få svar

Hvis du sidder og tænker "Det har jeg ikke været opmærksom på, da min baby var lille", skal du vide, at det aldrig er for sent for babyen at få nogle nye erfaringer. HUSK også på, at det handler om at være god nok – ikke perfekt. Ingen forældre hverken kan eller skal svare på alle babyens lyde. 

Turtagning: Babyen øver sig i samtalens svære kunst

Omkring 2-måneders alderen sker der ofte et skifte i babyens måde at være i kontakt på, om end det præcise tidpunkt selvfølgeligt kan variere fra baby til baby. Inden for forskningen kaldes dette skifte for 2-måneders revolutionen. Omkring dette tidspunkt begynder babyen nemlig at være mere aktiv og engageret i den sociale kontakt, f.eks. ved at smile mere og sige flere lyde.

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.
Eksempel på turtagning med en baby på 4 måneder. Se hele videoen om turtagning i videoteket (2-4 måneder)

Når babyen begynder at sige flere lyde, skaber det et fundament for dét, man kalder turtagning. Turtagning er, når man skiftes til at sige (eller gøre) noget. Det er især tydeligt, når man skiftes til at tale eller sige lyde, men ansigtsudtryk og bevægelser er ofte også en del af turtagning. Det kan eksempelvis være, at babyen smiler og spræller med arme og ben, og man som forælder smiler tilbage og siger "ih hvor du smiler nu, du er bare så glad – og sikke du spræller". Måske svarer babyen endda tilbage med en lyd også.

Babyen på 2-3 måneder er typisk endnu ikke så god til selv at starte en "samtale" og er derfor meget afhængig af, at samtalepartneren sætter snakken i gang. I denne alder er de typiske "samtaler" eller turtagnings-sekvenser ret korte og består måske kun af et enkelt svar eller to fra babyen. Babyen på 4-5 måneder og ældre vil oftere selv  være den første til at sige noget og på den måde tage initiativ til en "samtale", men de fleste gange vil det dog typisk stadig være forælderen, der starter snakken9.

Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.

Forudsætninger for turtagning

Der er to forudsætninger for et godt fundament for turtagning:

  1. At man svarer umiddelbart efter babyen siger noget8.
  2. At man venter og giver babyen plads til at svare, når man selv har sagt noget11.
Forudsætninger for turtagning: Svare og give tid til svar

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at tale med sin baby, blandt andet fordi babyen primært lærer lyde og sprog ved at blive talt med. Men det er vigtigt, at man som forælder også giver plads til at babyen får tid til at svare. For den lille baby kan det tage lidt længere tid at "formulere et svar", da der er mange fysiologiske komponenter, som babyen skal lære at koordinere. Så nogle gange skal man være lidt ekstra tålmodig, imens man venter og giver babyen plads til at svare.

Derfor er turtagning vigtigt for babyens udvikling:

  • Giver en følelse af handlekraft. Babyer reagerer typisk med glæde, når de oplever, at de kan påvirke deres omgivelser og få respons på dét, de gør (og helt ærligt – hvem kan ikke lide at have indflydelse på, hvad der sker omkring én?)8. Omvendt reagerer babyer typisk med negative følelser, når deres forældre ikke reagerer på det, de gør10.
  • Giver babyen erfaringer med at indgå i en samtale. Balancen mellem at byde ind og lytte til, hvad den anden siger, er noget babyen allerede helt tidligt i livet øver sig på.
  • Udvider babyens repertoire af lyde, ord og måder at bruge sin stemme på. Babyen lytter til sine forældres lyde og sprog og fører en form for indre "statistik" over sprog og lyde. De naturlige variationer i svarene, man giver babyen, er med til at holde babyen interesseret i samspillet og støtter udviklingen af babyens lyde.
  • Har positiv indvirkning på babyens sociale kompetencer senere i livet (blandt andet bedre evner til at samarbejde med jævnaldrene og voksne og igangsætte sociale interaktioner)7. 
...

Babysprog fanger babyens opmærksomhed og støtter sprogforståelsen

Helt uden at tænke over det taler mange forældre på en særlig måde til deres baby. Typisk er tonelejet en smule højere, sætningerne er korte og velartikulerede, og der er flere gentagelser og pauser, end når man taler med en voksen. Det er dét, man kalder babysprog. Selvom det måske for nogen kan føles lidt fjollet, karikeret eller grænseoverskridende at tale på denne måde, så er der en god grund til, at mange instinktivt gør det. Forskning viser nemlig, at babysprog har en række fordele:

Babysprog er…

  • …mere effektivt til at tiltrække babyens opmærksomhed - babyen synes altså, at det er mere spændende at lytte til babysprog end ”voksensprog”.

  • ...bedre til at tydeliggøre de forskellige lyde, stavelser og ord, som sproget består af, så babyen lettere forstår det.
  • ... mere udtryksfuldt – babyen kan lettere koble stemmer med de ansigtsudtryk og fagter, der ofte følger med og forstå følelserne, der udtrykkes i det sagte2,9.

Oversigt over babyens sproglige udvikling

Vær opmærksom på, at disse alders-inddelinger er baseret på gennemsnit. Babyer udvikler sig naturligvis i forskelligt tempo og nogle vil nå sproglige milepæle tidligere, andre senere.

Fra fødslen: Babyen er interesseret i at lytte til sine forældres stemmer. Babyen kan allerede skelne mellem forskellige stemmer og foretrækker blandt andet lyden af sin egen mors stemme frem for andre kvindestemmer. Babyen siger en gang imellem selv nogle små lyde5.

Omkring 2-måneders alderen: Babyen begynder typisk at sige flere lyde i samspillet med sine forældre. Som oftest skal forælderen sige noget først, før babyen siger noget9.

4-6 måneders alderen: Babyen bliver bedre til at starte en samtale og sige lyde uafhængigt af, om forælderen først har sagt noget9.

6-8 måneders alderen: Babyen begynder at pludre med kanonisk pludren, hvor små stavelser gentages, f.eks. "dada" eller "mamama"4.

8-9 måneders alderen: De fleste børn begynder at forstå enkelte ord, som bruges ofte f.eks. mor, far, hej3. Babyens pludren bliver mere varieret og består af flere kombinationer af konsonant og vokallyde, f.eks. "mabada".

10 måneders alderen: De fleste børn forstår enkelte sætninger, f.eks. "er du sulten?". Nogle børn bliver i stand til at bruge primitive talehandlinger, hvor et enkelt ord eller lyd bruges til f.eks. at efterspørge noget ("den"), protestere ("nej"), bekræfte ("ja") eller benævne noget (f.eks. dyrelyde)3.

11-14 måneder: Mange børn siger deres første ord i denne periode3.

...

 

Forskningen bag

  1. Bigelow, A. E., & Power, M. (2016). Effect of maternal responsiveness on young infants' social bidding‐like behavior during the still face task. Infant and Child Development25(3), 256-276.
  2. Bigelow, A. E., & Walden, L. M. (2009). Infants' response to maternal mirroring in the still face and replay tasks. Infancy14(5), 526-549.
  3. Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. O., & Basbøll, H. (2008). Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. Journal of child language35(3), 619.
  4. Bremner, J. G., & Wachs, T. D. (Eds.). (2010). The Wiley-Blackwell Handbook of Infant Development, Volume 2: Applied and Policy Issues (Vol. 24). John Wiley & Sons.
  5. Caskey, M., Stephens, B., Tucker, R., & Vohr, B. (2011). Importance of parent talk on the development of preterm infant vocalizations. Pediatrics128(5), 910-916.
  6. Dunst, C. J., Gorman, E., & Hamby, D. W. (2010). Effects of adult verbal and vocal contingent responsiveness on increases in infant vocalizations. Center for Early Literacy Learning3(1), 1-11.
  7. Feldman, R., Bamberger, E., & Kanat-Maymon, Y. (2013). Parent-specific reciprocity from infancy to adolescence shapes children's social competence and dialogical skills. Attachment & Human Development15(4), 407-423.
  8. Gergely, G., & Watson, J. S. (1999). Early socio-emotional development: Contingency perception and the social-biofeedback model. Early social cognition: Understanding others in the first months of life60, 101-136.
  9. Gratier, M., Devouche, E., Guellai, B., Infanti, R., Yilmaz, E., & Parlato-Oliveira, E. (2015). Early development of turn-taking in vocal interaction between mothers and infants. Frontiers in psychology6(1167), 1-10.
  10. Mesman, J., van IJzendoorn, M. H., & Bakermans-Kranenburg, M. J. (2009). The many faces of the Still-Face Paradigm: A review and meta-analysis. Developmental review29(2), 120-162.
  11. Roe, K. V., & Drivas, A. (1997). Reciprocity in mother‐infant vocal interactions: Relationship to the quantity of mothers' vocal stimulation. American Journal of Orthopsychiatry67(4), 645-649.

 

...

 

Dette projekt er støttet af


Nordea fonden - logo hvid