Babyens sproglige udvikling - og hvordan du kan støtte den
Lige fra fødslen er babyen i gang med at lære, hvordan man kan bruge lyde og ord til at kommunikere med. Men der er lang vej fra babyens første små lyde til de første ord. Sprog er en kompleks størrelse, og babyen har brug for hjælp til at lære sproget at kende.
Her på siden kan du læse om, hvordan babyens sprog udvikler sig, og hvordan du kan støtte den sproglige udvikling.
Når babyen får svar på sine lyde, vil han eller hun føle sig hørt, og det giver en følelse af handlekraft og en større lyst til at bruge stemmen til at søge og indgå i kontakt.
Faktisk viser forskning, at babyer allerede fra 1-måneders alderen er i gang med at opbygge forventninger til, hvad der sker, når de siger lyde. Bliver lydene, jeg siger, ofte besvaret? Eller udløser mine lyde sjældent en reaktion? Dette har stor betydning for, hvor meget babyen vil bruge sin stemme til at komme i kontakt med andre. Allerede fra 2-måneders alderen påvirker babyens helt tidlige erfaringer med at få svar, hvor meget babyen vil bruge lyde til at få kontakt med sine forældre. De babyer, som ofte har fået svar tidligere, er også de babyer, der bruger deres stemme mest til at få kontakt med deres forældre1.
Derfor er det vigtigt, at man både taler til sin baby og besvarer de små lyde, babyen siger. Begge dele er nemlig med til at give babyen gode erfaringer med at bruge sin stemme til at være i kontakt med andre.
Hvis du sidder og tænker "Det har jeg ikke været opmærksom på, da min baby var lille", skal du vide, at det aldrig er for sent for babyen at få nogle nye erfaringer. HUSK også på, at det handler om at være god nok – ikke perfekt. Ingen forældre hverken kan eller skal svare på alle babyens lyde.
Omkring 2-måneders alderen sker der ofte et skifte i babyens måde at være i kontakt på, om end det præcise tidpunkt selvfølgeligt kan variere fra baby til baby. Inden for forskningen kaldes dette skifte for 2-måneders revolutionen. Omkring dette tidspunkt begynder babyen nemlig at være mere aktiv og engageret i den sociale kontakt, f.eks. ved at smile mere og sige flere lyde.
Når babyen begynder at sige flere lyde, skaber det et fundament for dét, man kalder turtagning. Turtagning er, når man skiftes til at sige (eller gøre) noget. Det er især tydeligt, når man skiftes til at tale eller sige lyde, men ansigtsudtryk og bevægelser er ofte også en del af turtagning. Det kan eksempelvis være, at babyen smiler og spræller med arme og ben, og man som forælder smiler tilbage og siger "ih hvor du smiler nu, du er bare så glad – og sikke du spræller". Måske svarer babyen endda tilbage med en lyd også.
Babyen på 2-3 måneder er typisk endnu ikke så god til selv at starte en "samtale" og er derfor meget afhængig af, at samtalepartneren sætter snakken i gang. I denne alder er de typiske "samtaler" eller turtagnings-sekvenser ret korte og består måske kun af et enkelt svar eller to fra babyen. Babyen på 4-5 måneder og ældre vil oftere selv være den første til at sige noget og på den måde tage initiativ til en "samtale", men de fleste gange vil det dog typisk stadig være forælderen, der starter snakken9.
Når du trykker på play, accepterer du at den eksterne video-leverandør (YouTube) sætter markedsføringscookies på din computer.
Der er to forudsætninger for et godt fundament for turtagning:
At man svarer umiddelbart efter babyen siger noget8.
At man venter og giver babyen plads til at svare, når man selv har sagt noget11.
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at tale med sin baby, blandt andet fordi babyen primært lærer lyde og sprog ved at blive talt med. Men det er vigtigt, at man som forælder også giver plads til at babyen får tid til at svare. For den lille baby kan det tage lidt længere tid at "formulere et svar", da der er mange fysiologiske komponenter, som babyen skal lære at koordinere. Så nogle gange skal man være lidt ekstra tålmodig, imens man venter og giver babyen plads til at svare.
Helt uden at tænke over det taler mange forældre på en særlig måde til deres baby. Typisk er tonelejet en smule højere, sætningerne er korte og velartikulerede, og der er flere gentagelser og pauser, end når man taler med en voksen. Det er dét, man kalder babysprog. Selvom det måske for nogen kan føles lidt fjollet, karikeret eller grænseoverskridende at tale på denne måde, så er der en god grund til, at mange instinktivt gør det. Forskning viser nemlig, at babysprog har en række fordele:
Babysprog er…
…mere effektivt til at tiltrække babyens opmærksomhed - babyen synes altså, at det er mere spændende at lytte til babysprog end ”voksensprog”.
...bedre til at tydeliggøre de forskellige lyde, stavelser og ord, som sproget består af, så babyen lettere forstår det.
... mere udtryksfuldt – babyen kan lettere koble stemmer med de ansigtsudtryk og fagter, der ofte følger med og forstå følelserne, der udtrykkes i det sagte2,9.